Jeg havde 9 børn i mit hus og rundt om mit spisebord i efterårsferien. Det krævede koordinering, lange indkøbslister og fyldte Netto bærerposer og tid, til at lave mad og rydde op igen.

Det startede med en længsel. Mine egne børn, der længtes efter at være sammen med deres fætre og kusiner, som bor helt over i Vestjylland. Jeg er også et meget socialt menneske og vidste at min mand ville være på taget hele ugen, så jeg tænkte; måske er det også godt for mig. At få lov til at være sammen med mennesker og se mine børn hygge sig.

Ja, det var hårdt arbejde og ja der var meget larm. Men der blev også tid til the, stilhed og højt læsning af bog. Jeg fik lært mine nevøer og niece bedre at kende. Jeg fik lyttet til samtlige vitser, de kendte og jeg fik deres smil og glæde helt tæt på. Det var som et dryp af Guds rige med masser af sjov, fodbold, leg, grin, mad, historier og fællesskab. Det gjorde mig godt og deres smil og glød i øjnene er stadig hos mig.

Gæstfrihed er frihed. Det er ikke en burde eller jeg må nok hellere, men en længsel, som bliver til handling. Det er en længsel efter at kende og være kendt af nogen. Hvem længes du efter at kende bedre? Er det naboerne, som du drømmer om at kende bedre? Er det venner eller familie? Arbejdskollegaer? Hvem vil du gerne lytte til og høre deres vitser og historier?

Det behøver jo ikke være 9 børn eller overnattende fra Jylland, men bare en kop kaffe eller en gåtur med en enkelt.

Guds rige starter i det små og stopper aldrig.