DET BEGYNDTE MED EN LÆNGSEL
HISTORIE OG IDENTITET
Det hele startede med en længsel efter, at evangeliet planter sig i menneskers liv, og at der ud af det opstår nye måder at være kirke på.
Derfor har vi bevæget os udenfor de almindelige kirkelige rammer, for at møde mennesker, der hvor de er.
KIRKE PÅ VEJ STARTEDE SOM ET PROJEKT UNDER ROSKILDE STIFT
Kirke på vej startede i januar 2011 som et projekt under Roskilde Stift. Formålet var at eksperimentere med kirke uden for de gængse rammer sammen med mennesker, som normalt ikke brugte kirken særlig meget. Projektet blev forankret i Stiftsrådet og sognepræst Peter Tingleff blev frikøbt 50% i en tre-årig prøveperiode til at lede projektet. Efter denne periode blev Peter Tingleff ansat fuld tid i projektet, og Kirke på vej er nu en fast del af stiftets arbejde.
Det hele startede med en længsel efter, at evangeliet planter sig i menneskers liv, og at der ud af det opstår nye måder at være kirke på. Vi tager ofte udgangspunkt i Lukas kap.10, 1-12, hvor Jesus sender sine disciple ud. Læs Lukas 10
Derfor har vi bevæget os udenfor de almindelige kirkelige rammer, for at møde mennesker, der hvor de er.
KIRKE PÅ VEJ VAR ALDRIG STARTET UDEN DRØMMENE
Sognepræst Peter Tingleff drømte en nat en drøm, som han forstod som Guds kald til at bevæge sig udenfor de kirkelige rammer og møde mennesker med evangeliet der. Samme nat har sognemedhjælper Nina Leinum Nørgaard en lignende drøm.
Drømmen arbejder videre i Peters tanker og får ham til sidst til at opsøge biskoppen over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller. Efter at have fortalt ham om drømmen og om det som han troede han skulle, svarede biskoppen, at han også havde haft en drøm! En drøm som bakkede dette fuldstændig op. Sådan startede Kirke på vej.
MODET TIL AT HANDLE PÅ LÆNGSLEN BLEV GIVET GENNEM DRØMME.
DU KAN HØRE PETER TINGLEFF FORTÆLLE OM DRØMMEN HER
HØRE OG HANDLE
Vi beskriver os selv som nogle, der er sammen om at høre og handle. Vi hører fra Gud, hinanden og mennesker omkring os, og vi handler på det, som Gud allerede gør.
At dele længsler er blevet en del af vores identitet. Vi har opdaget, at der er et mødested, når vi deler længsler med hinanden og længslerne er ofte et udtryk for en længsel efter Guds rige.
