Bamsen med det udfordrende spørgsmål

Bamsen med det udfordrende spørgsmål

Bamsen med det udfordrende spørgsmål

# Nyheder

Bamsen med det udfordrende spørgsmål

For en del år siden var jeg i South Carolina og var på et tidspunkt inde i et stort supermarked, da mine øjne faldt på en særlig bamse i udstillingen. Den havde en lille trøje og armbånd på, hvorpå der stod W.W.J.D.? (What Would Jesus Do?)

På det tidspunkt var det populært i nogle kirkelige kredse at bruge det slogan og have det som et lille armbånd – men at det havde fundet vej til en bamse i et supermarked var alligevel sjovt – det kan vist kun ske i USA:)

Så jeg købte den med hjem og fandt ud af, at når man trykkede den på maven, så sagde den med skinger stemme: What Would Jesus Do? – fantastisk!

Nu sidder den på hylden i mit kontor og minder mig om det virkelig gode og udfordrende spørgsmål: Hvad ville Jesus have gjort? Et spørgsmål, som man kan stille sig selv i mange situationer i løbet af dagligdagen. Og som har potentialet til at ændre mange af vores handlinger, hvis vi turde handle derefter. Hvad ville der for eksempel ske, hvis man stod midt i en konflikt og stillede sig selv det spørgsmål: hvad ville Jesus have gjort i min situation?

Ja, hvad ville der ske, hvis vi stillede os selv det spørgsmål igen og igen i små og store ting – og havde modet til at handle derefter?

Tjah, det kan vi jo ikke vide, før vi prøver det!

Du kunne jo prøve det i tiden op til jul – og se hvad der sker!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed